Lav et godt interview


 

Gode råd

 

Jo bedre lydfil du leverer, jo hurtigere er jeg til at transskribere.

 

1. Start meget gerne med at præsentere dig selv, så kan jeg genkende din stemme

 

2. Er der tale om interview, hvor der indgår flere så fortæl gerne i din introduktion,

    hvor mange der deltager. På den måde ved jeg, hvor mange forskellige stemmer

    jeg skal lytte efter

 

3. Sørg for at der ikke er baggrundsstøj og brug gerne et rum, hvor der ikke er en rungende lyd.

    Undgå gerne følgende

       - Musik

       - Åbne vinduer, hvor man kan høre trafik

       - Cafémiljøer, hvor der er andre der snakker i baggrunden.

       - Tøj eller smykker der larmer

       - Pille ved papir

       - Lege med kuglepennen

       - Rykke ved optageudstyret under optagelsen

       - Spise eller drikke

 

4. Undgå at afbryde eller snakke i munden på hinanden. Dette er især vigtigt,

    hvis der er mere end en respondent

 

5. Skru højt op for din mikrofon. Jeg kan skrue ned, hvis jeg synes det er for højt,

    men jeg kan ikke skrue højere op, end lydstyrken det er optaget med

 

6. Hvis der er tale om et gruppeinterview, er det en god idé at sætte mikrofonen midt på bordet med cirka

    samme afstand til alle deltagere